Se alle tilbud
|
Hvor stort et USB-stik skal man bruge?USB-stik kommer i alle størrelser, der alle kan dække alle behov.
De mindste USB-stik er efterhånden på 1 GB. Disse USB-stik er velegnet til eksempelvis skolebrug, da word-filer og powerpoint-præsentationer ikke fylder meget mere end ca. 30 KB. Der går ca. 1000 KB på en MB og ca. 1000 MB på en GB.
Hvis du til gengæld vil bruge et USB-stik nærmest som en ekstra harddisk til at lagre alle dine billeder og film på, skal du bruge flere GB at lagre på. En gennemsnitlig film på 2 timer fylder ca. 700 MB til 1 GB, mens en film i høj kvalitet (HD eller Blu-ray) fylder omkring 4 GB. Har du mange af disse film liggende, bør du måske kigge mod USB-stik med en lidt højere lagerkapacitet.
Et musiknummer fylder – alt efter kvaliteten – mellem 2 og 10 MB. Så hurtig hovedregning siger, at 1 GB lagerplads tæller mellem 100 og 500 sange. Et stort interval, men det er dog også de færreste musikfiler, der fylder op mod 10 MB. Standarden er omkring 5 MB.
Det smarte ved at købe et stort USB-stik er, at du altid kan lave mapper på stikket. Således får du aldrig problemer med at finde netop de filer, du skal bruge. Mange laver forskellige mapper som ”Skole”, ”Musik” og ”Film”, så det dermed bliver meget lettere, at finde rundt på USB-stikket.
Hvis du har en masse filer på din computer, som bare ikke må gå tabt, kan du også nemt sikkerhedskopiere disse filer over på USB-stikket, så du aldrig mister vigtige data. USB-stik er en meget sikker lagerenhed, der ikke nemt går i stykker.
I sidste ende kommer det an på behovet for lagring. Hvis du har mange film eller meget musik at lagre, bør du kigge på et USB-stik på omkring 32GBeller 64 GB, men et mere moderat lager kan formentlig godt klares på 16 GB.
Der er et USB-stik til alle behov – du skal blot gøre det klart for dig selv, hvor mange filer, du vil lagre på enheden. |